Johannes Rosendahl (1912-69) var i tre årtier en markant skikkelse i den danske højskoleverden. Han kom fra et højskolefremmed miljø, men et besøg på Rødding Højskole som "januarstudent" gav ham lyst til at gå i højskolens tjeneste. Efter eksamen som cand.polit. blev han lærer på Rødding i en årrække og senere forstander på "Søhus" ved Odense og på Andelsskolen.
Han var i sin ungdom pacifist, men under indtryk af jødeforfølgelserne 1943 blev han aktiv modstandsmand, medlem af ledelsen for modstandsbevægelsens Region III (Syd- og Sønderjylland) og i april 1943 arresteret af Gestapo, hårdt tortureret og kun reddet fra en dødsdom ved befrielsen.
Han deltog ivrigt og med markante meninger i debatten både om danske samfundsproblemer og om folkehøjskolens opgaver og holdninger. Han mestrede foredragets vanskelige kunst såvel som det skrevne ords ikke mindre krævende håndværk. Om dette vidner en lille bog om Karen Blixen samt et stort antal artikler udsendt i hans levende live.
Den hermed foreliggende bog, skrevet af ungdomgvennen, fhv. minister, professor Poul Nyboe Andersen, er den første egentlige biografi over hans liv fra ungdomsårene i Århus og København over indsatsen i modstandskampen til hans virke som højskolemand og skribent. Der er her benyttet et stort hidtil utrykt materiale fra hans arkiv og fra samtaler med familie og venner.
