At fortælle det, de andre ikke fortæller, er noget sladderpressen står for. Men det er faktisk også noget, vi forventer af den realistiske forfatter: Forfatteren skal stige ned i den sociale og psykologiske underverden – og bringe sandheden for en dag. For at have troværdighed skal reportagen dernedefra helst være selvoplevet, og der er derfor en nær sammenhæng mellem realisme og selvbiografi. Sådan har det været i Norden siden det moderne gennembrud, hvor forfatterne for alvor holdt op med kun at beskæftige sig med det gode, det sande og det skønne — og hvor de af samme grund blev ofte skandaleomsuste kändisser.
I denne bog redigeret af Jon Helt Haarder fortæller en række forskere og forfattere fra ind- og udland om, hvordan folk som Hans Jæger, August Strindberg, Johannes V. Jensen og Edith Södergran brugte sig selv eller andre som indsats i et spil om sandhed, kunstnerisk fornyelse, identitet og berømmelse. En læser fra det unge 21. århundrede med dets dynamiske ændringer i forholdet mellem intimitet og offentlighed vil nok nikke og synes, at de historier både handler om dengang og nu.
Bogen er udgivet i samarbejde mellem Syddansk Universitetsforlag og Gyldendal som bind 8 i serien ”Nye historier om dansk litteratur”.
