• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Peter Seeberg & Hald

  • Kan købes 
  • Kan leveres primo januar
  • Normalpris: 278,00
    Pris ved køb af 1 stk.,222,00  DKK

Forfatteren Peter Seeberg døde i 1999. Siden er der kommet flere analyser af forfatterskabet, han er blevet portrætteret i flere store opslagsværker, og endelig har Marianne Juhl skrevet sin monografi om manden og forfatterskabet. Seeberg er kort sagt – og fuldt fortjent – på vej til at blive kanoniseret.

Nu er der endelig nye kilder tilgængelige. I Peter Seeberg og Hald – at åbne arkivet er optrykt materiale, som offentlig­gøres for første gang. Bogen rummer interview og nyskrevne artik­ler, der tager udgangspunkt i arkiverne og i de mange aktiviteter på Hald Hoved­gaard, som siden begyndelsen af 1970’erne har haft Peter Seeberg som omdrejningspunkt.

Peter Seebergs forfatterskab er altid blevet læst flittigt, og det har en central plads i litteratur­undervisning på alle niveauer, og arbejdet med hans arkiv har bragt materiale frem, som kan kaste nyt lys over flere aspekter af hans arbejde.

Arkiv for Ny Litteratur indeholder materiale, der mangfoldigt belyser den nyere dan­ske litteraturs historie – breve, fotos, manuskripter, båndoptagelser af forfat­ter­samtaler og oplæsnings-arrangementer, avisudklip, forlaget Are­nas konsulent­udtalelser mv.

Peter Seeberg og Hald – at åbne arkivet indeholder hidtil ukendte noveller, brev og diverse dokumenter. Den har desuden bidrag af en lang række litterater, forfattere og aktører.

Bogen har bidrag af Peter Adolphsen, Jørn Erslev Andersen, Lotte Thyrring Andersen. Anne Borup, Maria Davidsen, Allan Hansen, Henrik Have, K.E. Hermann, Per Højholt, Karsten Sand Iversen, Villy Toft Jensen, Erling Greve Kristensen, Anne-Marie Mai, Henning Mortensen, Knud Steffen Nielsen, Ejnar Nørager Pedersen, Peter Q. Rannes, Ole Sarvig, Peter Seeberg, Jens Smærup Sørensen, Poul Vad og Jørgen Aabenhus.

  • Forfatter:
    Red. af Maria Davidsen, Jørgen Aabenhus og Anne-Marie Mai
  • Titel:
    Peter Seeberg & Hald
  • Undertitel:
    At åbne arkivet
  • Udgivelsesår:
    2005
  • ISBN:
    87-7674-032-3
  • Serie:
    Nye historier om Dansk Litteratur, bind 2
  • Indbinding:
    Hæftet
  • Sider:
    231
  • Illustrationsgrad:
    illustreret
  • Sprog:
Varenr.: 2032