I Litteratur og intersubjektivitet argumenteres der for at det ikke er muligt at reducere et så komplekst fænomen som litteratur til et forskningsobjekt der kan beskrives gennem en enkelt teori. I stedet foreslås en trefoldig tilnærmelse til den: Fordi litterære tekster er komponeret af tegn som er underlagt forskellige struktureringsprincipper, er en semiotisk (herunder en lingvistisk) tilgang påkrævet. Fordi den litterære tekst er produktet af en eller flere bevidstheder, og fordi den realiseres i den enkelte læsers psyke, bør den studeres ud fra et psykologisk perspektiv. Og fordi litteratur er en offentlig og institutionaliseret diskurs, må den studeres som en særlig offentlig kommunikationsform, som en del af den offentlige videns- og meningsdannelse. Præmissen er at det kun er gennem en kompleks tilgang til litteraturen at dens egen kompleksitet kan fremstilles.
I bogen gives der så et bud på en sådan trefoldig tilgang. Samtidig fastholdes det imidlertid at teoridannelsen inden for alle tre dimensioner er i bevægelse: Der findes en flerhed af semiotiske teorier, og denne bog benytter sig af én af disse. Psykologien udgør mildest talt ingen enhed, og derfor fremstilles forskellige tilgange til bevidsthedsdannelse og deres konsekvenser for den psykologiske opfattelse af litteraturen. Endelig anskues litteraturen som en særlig diskurs, dels i forhold til den fænomenologiske videnssociologi, dels i forhold til teorien om kommunikativ handling.
Bogen er sidste bind i trilogien om litteratur og begær. Det første bind er Litteratur og begær (2003), det andet er Ind i natten. Seks kapitler om Ibsens sidste skuespil (2004).
