Hvem er de danske pædagoger, og hvad tænker de og andre om deres arbejde? Disse spørgsmål overses ofte i de talrige eksisterende undersøgelser om børn i daginstitutionerne, om samværet mellem børn og voksne, om særlige grupper af børn og særlige pædagogiske tiltag. Pædagoger i skyggen råder bod herpå, idet den sætter fokus på pædagogerne i de danske børnehaver og på deres arbejde mellem børn, forældre, pædagogmedhjælpere og politikere.
Et vigtigt udgangspunkt for Pædagoger i skyggen er dilemmaet mellem pædagogernes ønske om større professionalisering som følge af øget bevågenhed og øgede krav til arbejdet fra forældre og politikeres side, og den udbredte mangel på anerkendelse af pædagogernes arbejde. På trods af, at der knyttes stadig flere forventninger til arbejdet i børnehaverne i form af f.eks. pædagogiske læreplaner, stilles der relativt få krav til, at personalet f.eks. skal være uddannet, ligesom der ikke afsættes tid og penge til, at pædagogerne kan forberede sig på de øgede faglige udfordringer.
Bogen fokuserer på pædagogernes faglighed og mulighed for at holde denne ved lige. Endvidere behandler den lederens betydning og forholdet til medhjælperne samt anerkendelsen af pædagogernes arbejde hos pædagoger, forældre, medhjælpere og politikere. Det påpeges, at pædagogerne ikke blot har svært ved at markere sig som fagfolk og få anerkendelse for deres faglighed. De mangler muligvis også modet til at markere sig. Oplevelsen af at være kolleger går forud for uddannelsesmæssige forskelle. Dermed trues pædagogerne som fagfolk ikke blot udefra. De trues tilsyneladende også indefra.
Pædagoger i skyggen er en revideret udgave af Esther Nørregård-Nielsens ph.d.-afhandling af samme navn. Den bygger på resultaterne af en stor undersøgelse om synet på pædagogernes arbejde, blandt pædagoger, medhjælpere og forældre.
