• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Piratjagt

  • Kan købes 
  • Kan leveres primo januar
  • Normalpris: 375,00
    Pris ved køb af 1 stk.,300,00  DKK

I 2020 og 2021 blev flere danske fragtskibe angrebet af pirater i Guineabugten på Afrikas vestkyst. For at sikre den frie handel på verdenshavene sendte den danske regering i oktober 2021 fregatten Esbern Snare til Guineabugten. Her skulle den patruljere og sikre, at piraterne ikke havde held til at kapre skibe eller bortføre besætningsmedlemmer.

At planlægge og gennemføre en militær mission, der finder sted 4.700 sømil (8.700 kilometer) fra danske farvande, er ikke uden udfordringer. Indsatsen mod pirateriet foregik i krydsfeltet mellem Udenrigs- og Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen i København, Søværnskommandoen i Karup og mandskabet på Esbern Snare. Denne bog beskriver det til tider komplicerede forløb, som ligger bag en moderne flådemissions tilblivelse og udførelse.

Bogen tager sit udgangspunkt i historien om den antipirateri-indsats, som Søværnet var involveret i ved Afrikas Horn 2008-2015, idet erfaringerne herfra spillede ind på planlægningen og udførelsen af missionen i Guineabugten i 2021-22. Missionen i Guineabugten havde sit dramatiske højdepunkt den 24. november 2021. Her endte danske styrker i skududveksling med lokale pirater, hvilket kostede fem formodede pirater livet. Bogen dækker også denne episode samt det efterfølgende juridiske forløb.

Piratjagt. Det danske Søværns kamp mod pirateriet ved Afrika 2008-2022 er baseret på et stort antal interviews med officerer, befalingsmænd, gaster, politikere, embedsmænd, selv-identificerende pirater og med regionale partnere, som på forskellig vis var involveret i indsatsen ved Afrikas Horn 2008-2015 eller Esbern Snares togt i 2021-2022. Den er illustreret med over 150 fotografier, tegninger og kort, hvoraf hovedparten ikke tidligere har været offentliggjort.

Søren Nørby. Ph.d., Søværnets Historiske Konsulent. Forsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet. Katja Lindskov Jacobsen. Ph.d., seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Hüseyin Yücel. Cand.scient.pol., specialkonsulent ved Center for Stabiliseringsindsatser på Forsvarsakademiet.

  • Forfatter:
    Søren Nørby, Katja Lindskov Jacobsen, Hüseyin Yücel
  • Titel:
    Piratjagt
  • Undertitel:
    Det danske søværns kamp mod pirateri ved Afrika 2008-2022
  • Udgivelsesår:
    2024
  • ISBN:
    978-87-408-3503-8
  • Serie:
  • Indbinding:
    Hæftet
  • Sider:
    371
  • Illustrationsgrad:
    Illustreret i farver
  • Sprog:
    Dansk
Varenr.: 3503