De samfundsøkonomiske effekter af uddannelse diskuteres ud fra et arbejdsmarkedsperspektiv og med hovedvægten på offentligt finansierede uddannelser. Der indledes med en gennemgang af fordele og ulemper ved offentligt engagement i uddannelser. Arbejdsstyrkens samlede humankapital er af afgørende betydning for den samlede velstand men også for den enkeltes beskæftigelses- og lønmuligheder. Uddannelsesniveauet (vertikal og horisontal fordeling) har således stor betydning ikke alene for velstandsniveauet men også for fordelingen af velstanden. Anvendelsen af forskellige typer af arbejdskraft på jobfunktioner afhænger af deres relative produktivitet og relative lønninger. Tilsvarende afhænger et lands konkurrenceevne - målt som evnen til at eksportere eller modstå importkonkurrence - af den relative produktivitet og relative lønninger set i forhold til de udenlandske konkurrenter. Det er således ikke meningsfyldt at diskutere uddannelsespolitik ud fra absolutte krav til et bestemt antal uddannede af givne typer, eller ud fra den præmis, at bestemte typer uddannelser er af afgørende betydning for konkurrenceevnen. I praksis er der store substitutionsmuligheder for arbejdskraftens anvendelse på jobfunktioner. Uddannelsespolitikkens tilrettelæggelse i forhold til at øge velstanden og sikre en lige indkomstfordeling diskuteres. Udarbejdet som del af ROCKWOOL Fondens Forskningsenheds projekt "The benefits of education to society - with special emphasis on higher education".
