• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Straffens filosofi

  • Kan købes 
  • Kan leveres primo januar
  • Normalpris: 398,00
    Pris ved køb af 1 stk.,298,00  DKK

For de fleste er det en selvfølge, at staten straffer mennesker, der begår kriminalitet. Men er straffeinstitutionen egentlig velbegrundet og moralsk forsvarlig? Giver det sig selv, hvad vi vil opnå med at straffe? Hvad er rationalet?

Blandt fagfolk hersker der stor uenighed om svarene. Der findes overraskende mange bud på, hvordan straffeinstitutionen kan og skal begrundes, og ofte når de frem til vidt forskellige svar på, hvordan en hensigtsmæssig straffepraksis må se ud.

Med henblik på at give en kritisk indføring i strafproblematikken – og i et forsøg på at finde frem til den bedste blandt de mange begrundelser for straffeinstitutionen – udfolder og diskuterer filosoffen Thomas Østergaard i denne bog en række af de centrale teorier i debatten.

Bogen er skrevet sådan, at den brogede og komplicerede strafproblematik bliver overskuelig og vedkommende for den almindelige læser, og fremstillingen og diskussionen er tillige så systematisk og detaljeret, at bogen også vil appellere til fagfolk – herunder filosoffer, jurister og kriminologer – dels som et grundigt oversigtsværk, dels som en gennemargumenteret opfordring til nytænkning.

Spørgsmålet om, hvordan vi som samfund skal reagere på kriminel adfærd, bør ikke være forbeholdt nogle få eksperter. Det vedrører alle og bør være genstand for en bred, demokratisk debat ført på et velinformeret grundlag. Straffens filosofi sigter imod at give alle parter i debatten et sådant grundlag, og bogen udfylder dermed et hidtil gabende tomrum i den dansksprogede faglitteratur.

  • Forfatter:
    Thomas Østergaard
  • Titel:
    Straffens filosofi
  • Undertitel:
    En kritisk indføring i debatten
  • Udgivelsesår:
    2018
  • ISBN:
    978-87-408-3159-7
  • Serie:
    University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 26
  • Indbinding:
    Hæftet
  • Sider:
    717
  • Illustrationsgrad:
    Ikke illustreret
  • Sprog:
    Dansk
Varenr.: 3159