Den 25. november 1943 blev den 18-årige odenseaner Poul Nielsen ramt af den optrappede tyske terror. Han blev arresteret, fængslet og deporteret til koncentrationslejren Sachsenhausen nær Berlin. I løbet af det følgende halvandet år så han mere brutalitet og nød, end mange gør i løbet af et helt liv. Men han så også en solidaritet, et sammenhold og en menneskelighed, der på trods af vold og råhed opstod fangerne imellem.
Poul Nielsen fortæller i bogen om sin arrestation, deportationen, ophold i lejren, og om hvordan man overlever i en hverdag med ondskab og overgreb.
Bogen indeholder også en helt enestående scrapbog, som Poul Nielsens medfanger skrev hilsner i, og som det lykkedes ham at holde gemt i lejren og få med sig hjem. Scrapbogen gengives i sin helhed og giver et gribende indblik i de menneskeskæbner, der for mere end 70 år siden krydsede hinandens veje under forfærdelige forhold.
Bogen har indledning af historikeren Therkel Stræde.
