Hvor kom velfærdsstaten fra? Hvorfor ser den ud, som den gør? Det er vigtige spørgsmål for dem, der vil have en dybere forståelse af den danske velfærdsmodel. I Frem mod socialhjælpsstaten beskrev vi den tidlige historie frem mod 1890erne, hvor stadig flere befolkningsgrupper blev skilt ud fra den hævdvundne enhedsforsørgelse. Det gjaldt de gamle (1891), de syge (1892) og de ulykkesramte (1892). I Mellem skøn og ret fortæller vi om, hvordan uddifferentieringen fortsatte ved gennemførelse af hjælpekasseloven (1907), loven om arbejdsløshedsforsikring (1907) og invalideforsikringsloven (1921). Samtidig fortsatte udskillelsen fra enhedsforsørgelsen inden for fattigloven selv, mens de, der stod tilbage som fattiglovsklientel, i det store og hele blev behandlet efter de gamle principper. Samtidig tager vi i dette bind fat om familiepolitikkens blandede landhandel, der i den traditionelle velfærdshistorie har været et noget forsømt område.
Udskillelsen fra fattigloven er et centralt spor, men mindst lige så vigtige er to andre temaer: For det første valget mellem forsikring og forsørgelse og for det andet valget mellem skøn og ret. Alle tre temaer gav anledning til grundlæggende diskussioner om de ideologiske spørgsmål, som både dengang og i dag er centrale for såvel kritikere som forsvarere af velfærdsstaten.
Frem mod socialhjælpsstaten var det første, og Mellem skøn og ret er det andet bind i værket Dansk Velfærdshistorie. De følgende fire bind bærer titlerne Velfærdsstaten i støbeskeen (1933-1956), Velfærdsstatens storhedstid (1956-1973), Velfærdsstat i tidehverv (1973-1993) og Hvor glider vi hen? (1993-2014). Serien afsluttes med et registerbind. Det samlede projekt er finansieret af Carlsbergfondet.
Anmeldelser:
Læs Steffen Heibergs anmeldelse i Politiken.
Læs Mogens Rüdigers anmeldelse i Berlingske.
Læs historie-onlines anmeldelse.