Der tales meget om et verdsliggjort dansk samfund. Der diskuteres adskillelse af kirke og stat; men er sekulariseringen så omfattende, som vi går og tror? Kigger man den danske velfærdsmodel efter i sømmene, rejser der sig et par spørgsmål: Er vores velfærdsstat et resultat af en luthersk arv, eller er den barn af den stærke stat i kølvandet på konfiskeringen af kirkens gods ved Reformationen? Hviler den på et fundament af kristen barmhjertighed eller på social retfærdighed? Er velfærdsstatens værdier i virkeligheden en række religiøst betingede doktriner omskrevet til socialpolitiske grundværdier? Skal rødderne til den danske velfærdsmodel findes ”I himlen eller på jorden”?
I himlen således også på jorden? er det første bud på en oversigt over, hvad det danske kirkefolk gennem tiden har ment om velfærdsstaten. Bogen belyser velfærdssamfundets udvikling set gennem kirkefolkets briller. Hvad tænkte man i Tidehverv, blandt grundtvigianere og i Indre Mission? Gennem sin udredning af kristendommens og folkekirkens betydning for den danske velfærdsmodel giver bogen et vigtigt bidrag til den aktuelle debat om forholdet mellem kirke og stat.
Bidragydere: Torben Bramming, Nils Gunder Hansen, Niels Kærgård, Kurt Larsen, Lise-Lotte Malmgart, Jes Fabricius Møller, Kim Arne Pedersen, Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Lis Holm Petersen