Vi har mange ord til at beskrive personer, der tager ting: tyve, røvere, pirater eller ransmænd. Disse udfører alle handlinger, som juridisk hører under kategorien ”berigelsesforbrydelser”: kriminelle handlinger, motiveret af ønsket om økonomisk gevinst. Sådan var det ikke i middelalderen. Selvom ordene er belagt i periodens kildemateriale, optræder de meget sjældent i de anklager, forhandlinger og domme, vi har bevaret. Derimod ser vi oftest formuleringen, at ting blot blev ”taget”.
Bogens analyser dykker ned i middelalderens kilder om borttagelse og belyser denne overlevering rets-, kultur- og socialhistorisk. Hermed illustreres, hvordan ejendomsretten praktisk og moralsk blev udviklet og moderniseret i senmiddelalderens Danmark. Det er en fortælling om fejder, skatteopkrævning, fiskeri, skovfældning, ressourcemonopolisering og -knaphed. I 1400-tallets forandrings- og brydningstid var det meste under forandring og derfor til genforhandling. I dette klima spillede særligt ejendomsretten og ”retten til at tage” en væsentlig rolle: ”Tyve” var sjældent kun “tyve”.
Frederik Lynge Vognsen er uddannet historiker fra Aarhus Universitet (2016) og ph.d. i middelalderhistorie fra samme sted (2020). Han har skrevet artikler om ejendomsret, ressourcekonflikter og søfart i middelalderen. Museumsinspektør ved Museum Sønderjylland med ansvar for forskning og Sønderjyllands søfartshistorie.