Frem mod socialhjælpsstaten beskrev velfærdsstatens rødder frem mod 1890'erne, da stadig flere blev skilt ud fra enhedsforsørgelsen. Mellem skøn og ret fortsatte fortællingen om uddifferentieringen, sluttende med socialreformen i 1933 og under inddragelse af et nyt politikområde: det familiepolitiske. Historien blev fortsat med Velfærdsstaten i støbeskeen, der tog sit afsæt i den befolkningspolitiske diskussion og udviklingen af tankerne bag Danmark for Folket. Med gennemførelsen af folkepensionens mindstebeløb i 1956 blev der åbnet for udvikling af den universalistiske velfærdsstat, som mange nu sætter spørgsmålstegn ved. Samtidig blev folkepensionen katalysator for en intens og aldrig afsluttet debat om begrebet velfærdsstaten.
Nu foreligger værkets fjerde bind: Velfærdsstatens storhedstid. Dette bind dækker perioden fra 1956/57 og frem til jordskredsvalget i 1973. Det beskriver derfor, hvordan velfærdsstaten blev foldet ud i 1960'erne dels som udtryk for den generelle samfundsudvikling, dels i form af en markant forøgelse i de offentlige udgifter og i antallet af offentligt ansatte.
Perioden præges af en udpræget velfærdskonsensus, der dog synes på vej til at krakelere i periodens slutning, hvor flere og flere spørger, om de får fuld valuta for deres mange skattekroner. Den velfærdsstatslige fernis er så småt ved at gå i opløsning, og samfundsstrukturen får et ordentligt skud for boven ved decembervalget i 1973. I dette bind 4 optræder endvidere en ny politisk arena, hvor spillet om immigrations- og integrationspolitik opfører sin prolog.
Det samlede projekt er finansieret af Carlsbergfondet.
