Verden vendt på hovedet iagttager, at der er sket radikale forandringer i samfundet, som bedst kan adresseres ved at udnytte den dynamik, der kommer fra neden, dvs. fra borgere, medarbejdere og decentrale ledere.
En forudsætning for, at de decentrale ledere kan træde i karakter som hybridledere, der kan forene den teoretiske og den praktiske fornuft og bygge de mentale broer i ellers dekoblede systemer, er (ud)dannelse. Det er, fordi dannelse baner vejen for den sunde dømmekraft og det moralske lederskab, for det ledelsesmæssige format, der kan rumme inddragelse, for evnen til at fornemme de følelser, der rører sig, og skaber mening med det, der sker, ved at sætte tingene i rette perspektiv.
Bogen former sig dermed også som et argument for at bevare fremtidsoptimismen og for at geninstallere humanismen som en respekt for mennesket, en tro på fornuften og en moralsk og historisk bevidsthed i samfundsvidenskab og ledelse.
