• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Virksomhedsøkonomi nr. 09: Introduktion til produktion, logistik og optimering

  • Kan købes 
  • Kan leveres primo januar
  • Normalpris: 158,00
    Pris ved køb af 1 stk.,126,00  DKK

Bogen giver en introduktion til produktionsteori, produktionsplanlægning, lagerstyring, supply chain mangement, beslutningstagen under usikkerhed og anvendelser af statiske, deterministiske optimeringsmetoder. Sidstnævnte inkluderer lineær og heltallig programmering med anvendelser inder for allokering og ruteplanlægning. Bogen beskriver også, hvordan optimeringsværktøjerne i Microsoft Excel 97/2000 kan anvendes til numerisk løsning af mere komplicerede modeller.

Bogen handler om, hvordan man kan træffe en rationel beslutning i en række konkrete situationer, hvor en beslutningstagers mål er velspecificerede og hvor den nødvendige information er tilstede. Fremstillingens udgangspunkt er overalt en simplificeret repræsentation – en model – af virkeligheden. En sådan models løsning bør betragtes som en hjælp til at træffe en konkret beslutning, snarere end en endegyldig sandhed eller ”facit”.

Bogen indgår i lærebogsserien Virksomhedsøkonomi, der giver en samlende fremstilling af de virksomhedsøkonomiske fagområder. Serien bygger på et fundament, der teoretisk er så solidt, at det kan være udgangspunkt for videregående studier og specialisering i enkelte fagområder. Således vil seriens bøger kunne anvendes enkeltvis eller samlet til den indledende undervisning i virksomhedsøkonomi ved universiteter og handelshøjskoler. Fælles for seriens bøger er en læsevenlig og overskuelig opbygning med praktiske eksempler til illustration af anvendelsen af teoretiske modeller.

  • Forfatter:
    Tor Beltov, Steffen Jørgensen, m.fl.
  • Titel:
    Virksomhedsøkonomi nr. 9: Introduktion til produktion, logistik og optimering
  • Undertitel:
  • Udgivelsesår:
    2001
  • ISBN:
    978-87-7838-657-1
  • Serie:
  • Indbinding:
    Hæftet
  • Sider:
    181
  • Illustrationsgrad:
    Ill.
  • Sprog:
    Dansk
Varenr.: 1657