• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Sociale problemer og socialpolitik

  • Kan købes 
  • Leveringstid: 2-5 hverdage
  • Normalpris: 328,00
    Pris ved køb af 1 stk.,262,00  DKK

Traditionelt har socialpolitik i Danmark været en disciplin for økonomer og er blevet behandlet som et forsørgelses- og økonomisk omfordelingsfænomen hos rationelle aktører, der forfølger deres subjektive interesser. Et væsentligt problem ved denne tilgang er, at den ikke får medinddraget velfærdsstatens socialiserings- og normaliseringstiltag over for afvigergrupper. Den velfærdsstatslige indsats bliver primært forstået som et udspring af subjektive interesser.

Sigtet i denne bog er at sociologisere og politologisere behandlingen af det socialpolitiske område. Det er vigtigt at undersøge de socialpolitiske forhold i en samfundsmæssig sammenhæng, hvor den socialpolitiske indsats skal forstås ud fra, hvad der i samfundet vurderes som værende sociale problemer.

I bogens otte kapitler behandles blandt andet spørgsmålet om, hvordan sociale problemer defineres, den velfærdsstatslige udvikling fra fattighjælp til vore dage samt fremtidsudsigterne for de velfærdsstatslige ordninger.

Bogen kan anvendes i undervisningen på socialrådgiveruddannelsen og tilsvarende uddannelser eller kan læses som en introduktion til socialpolitiske begreber.

Peter Bundesen er lektor i samfundsfag ved Den sociale Højskole i Odense. Han har skrevet eller været medforfatter til bøgerne: Stat – økonomi og politik, Kommunal planlægning, Socialpolitisk introduktion, Filantropi, selvhjælp og interesseorganisering, Dokumentation og evaluering i socialt arbejde og Kommunal økonomisk styring. Herudover har han publiceret en lang række artikler, fortrinsvis om socialpolitiske emner.

  • Forfatter:
    Peter Bundesen
  • Titel:
    Sociale problemer og socialpolitik
  • Undertitel:
  • Udgivelsesår:
    2016 (5. udgave)
  • ISBN:
    978-87-7674-975-0
  • Serie:
  • Indbinding:
    Hæftet
  • Sider:
    242
  • Illustrationsgrad:
    Ikke illustreret
  • Sprog:
    Dansk
Varenr.: 2975