Hele samfundets eje markerer 100-året for den første danske bygningsfredningslov.
Loven var det første nordiske initiativ til at beskytte den byggede kulturarv, og fædrene bag den nye lov var i høj grad ildsjælene i Foreningen til gamle Bygningers Bevaring. Hvad der i dag for arkitekturinteresserede er en selvfølgelighed, var i de tider en grænseoverskridende landvinding.
I tiden op til lovens ikrafttræden blev den ene betydelige bygning efter den anden nedrevet uden skånsel som ofre for ubønhørlige krav om fremskridt. Overalt i landet måtte smukke og betydelige gamle huse falde for udviklingen, men ved slutningen af 1. Verdenskrig var bægeret fyldt, og politikerne besluttede nu at sikre det bedste og mest karakteristiske af dansk bygningskultur, som ved sin betydning og værdi var fælles eje for hele nationen.
Hele samfundets eje skildrer tiden op til lovens vedtagelse og giver baggrunden for, at landets politikere endelig skred ind for at sikre bygningskulturen. Bogen sætter fokus på både tidlige og senere fredninger, og lovens administration, dens justeringer og dens praksis sættes under lup.
Bogens bidragydere er arkitekturhistorikere, kulturhistorikere, arkitekter og advokater.
