Danmark fik sin første børnelov i 1905. Det betød, at stat og kommuner påtog sig et ansvar for at gribe ind i familier og fjerne børn fra hjemmet, når forældre svigtede eller gik bort, eller et barn i datidens øjne trængte til (gen)opdragelse. Støtte, social kontrol og anbringelser af børn på institution gik således hånd i hånd. I de følgende årtier kom tusindvis af børn og forældre i tæt kontakt med børneværnet. Selvom børneværnet er en stor og vigtig del af dansk velfærdsstatshistorie, er det første gang, dets historie undersøges systematisk. I bogen fortæller Cecilie Bjerre om børneværnets praktiske arbejde og om de implicerede familier. Hun viser både, hvordan de lokale børneværn med deres rutiner og forvaltningspraksis udformede og implementerede statens politikker, og hvordan dette blev oplevet fra familiens perspektiv. Børneværnet blev nedlagt i 1975, men dilemmaerne i det komplekse anbringelsesområde eksisterer fortsat, og bogens historiske perspektiv er derfor også en vigtig kommentar til nutiden.
Cecilie Bjerre, f. 1985, er ph.d. i historie fra Syddansk Universitet og postdoc i nordisk familiepolitik på Institut for Historie og Danish Centre for Welfare Research, Syddansk Universitet. Hun underviser og forsker i familiehistorie, familiepolitik og velfærdshistorie.
