Døden er en af livets få fællesnævnere. Mennesker fødes, vokser op, ældes, og dør. Det, at vi skal dø, er en vanskelig erkendelse for mange mennesker i vores samfund. Konsekvensen har været, at det gamle latinske ordsprog memento mori – husk du skal dø – igennem en længere årrække har været afløst af carpe diem – grib dagen. Denne bog forsøger at vise, at disse to tilgange til tilværelsen ikke skal forstås som diametrale modsætninger, men at en forudsætning for at leve livet fuldt ud er en anerkendelse af, at døden er en iboende del af det.
Døden står imidlertid ikke stille. I de senere år har vi i det danske samfund oplevet en række forandringer og forskydninger i vores forhold til døden. I Memento mori – døden i Danmark i tværfagligt skær fokuseres der på en lang række af de forandringer, som vores opfattelse af og omgang med døden har undergået. I denne bog er der således samlet bidrag fra en lang række danske forskere, forfattere og praktikere, der alle – på hver deres måde og med hver deres faglige baggrund – beskæftiger sig med døden i en brydningstid. Bl.a. berøres forandringer i vores opfattelser af sygdom, krop, alderdom og død, i vores institutionelle håndtering af døden, i den måde vi repræsenterer døden på inden for videnskab, litteratur og kunst samt i den mindekultur, som findes på kirkegårde, i avisnekrologer og på internettet og sidst men ikke mindst i forhold til, hvordan vi kan lære at leve et liv med døden med inspiration fra andre kulturkredse.
Memento mori er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, og Mette Haakonsen, ekstern lektor i visuel kultur ved Københavns Universitet. Begge har i en årrække beskæftiget sig indgående med og skrevet om døden henholdsvis i en dansk og en mexicansk kontekst. Bogen henvender sig til alle samfundsinteresserede læsere og til alle, der ønsker at forstå, hvorledes vores forhold til døden er en afspejling af vores forhold til livet.
