En ny og ukendt stjerne der overstrålede alle andre på himlen. Det var hvad den dengang 25-årige danske astronom og adelsmand Tycho Brahe så i stjernebilledet Cassiopeia den 11. november 1572. I de følgende nætter, uger, måneder og år observerede han nøje dens position, lysstyrke og farve mens dens glans aftog indtil den var for svag til at kunne ses med det blotte øje. Men allerede efter et halvt år udgav han sin bog om stjernen, og gennem den ved vi i dag ved hvad der skete da et stjernesystem gik til grunde i en supernovaeksplosion.
Tycho var ikke den eneste der så stjernen. Og der var en hel del andre der skrev bøger om den. Men kun Tychos bog blev en klassiker i naturvidenskabens historie. Her startede en videnskabelig karriere der brød nyt land og lagde fundamentet til den moderne naturvidenskab.
Afhandlingen om den nye stjerne har tidligere været oversat, men ikke i sin helhed. Og ud over den indeholder bogen yderligere to videnskabelige afhandlinger samt både digte og breve. I renæssancens ånd er der ikke kun tale et videnskabeligt, men også et litterært værk.
I 450-året for Tychos opdagelse genudgives bogen her i faksimile med to indledninger og den første fuldstændige oversættelse.
Bogen er oversat af Chr. Gorm Tortzen, Peter Zeeberg og Minna Skafte Jensen under medvirken af Claus Fabricius og redigeret af Bertil Dorch og Peter Zeeberg.
***** Søren Hindsholm i Kristeligt Dagblad:
»Bogen er klogt indledt, godt oversat og smukt fremstillet med de originale sider som fotos. Det giver endelig latinkyndige mulighed for at læse Tychos latin. Han var både en fin prosaist og digter på latin.«
